Malene Yding

BeHelpful .. en meget stor hjælp

Med effektivitet og engagement gik Betina i krig med en ret stor mængde opgaver for Viborg HK. Hun skabte sig hurtigt et overblik og fik sat system i tingene, hvilket resulterede i, at assistancen blev særdeles værdifuld for os. Efter få måneder havde Betina arbejdet sig igennem en større mængde opgaver, samtidig med, at hun var kommet med relevante og kreative input til optimeringer.

Med Betina ombord fik jeg mere tid til at koncentrere mig om mine primære opgaver, som er salg, og hendes hjælp var medvirkende til, at vi nåede vores omsætningsmål for perioden.